fbpx

Taknemmelighedens stemme

/, Næstekærlighed, Præstinde/Taknemmelighedens stemme

Taknemmelighedens stemme

TAKNEMMELIGHEDENS STEMME 🙏💛

Snart slutter vores rejse her i Assisi, og rejsen tilbage til Danmark og ”hverdagen” i Ebeltoft begynder. Det har været lidt over 3 ugers indre fordybelse i alenehed og tosomhed (eller nærmere 3-somhed, da vores dejlige plejekat jo også er her). Det har været 3 uger hvor vi har skabt en hverdag her i Assisi. En hverdag der er anderledes end hjemme i Danmark, men stadig en hverdag hvor det er som om vi er hjemme og ikke på ferie. For Assisi er også blevet et hjem for os (især for mig efter 12-13 uger hernede de sidste 2 år), og efterhånden er vi blevet en del af byen hvor de lokale butiksejere husker os og hilser på os på gaden.

At være her i Assisi, blandt en masse ukendte mennesker der taler et sprog jeg ikke forstår og med hvem jeg ikke behøver at forholde mig til, giver mig mulighed for ikke at være social og trække mig helt ind i mit eget rum. Det rum, der fx i Danmark kan være svært at finde i en verden med mennesker og støj omkring os, for tilbagetrækningen kræver at vi kommer helt derind i hjertet hvor den blideste hviskende stemme kalder på os.

Her til aften havde jeg en lille snak med vores kære katteven Mari hvor jeg fortalte hvor taknemmelig jeg er over at få lov at dele disse uger med hende, og at jeg har fået lov at elske hende og mærke hendes kærlighed og tillid til mig. Dette åbnede op for endnu større og overstrømmende taknemmelighed over at være her i Assisi, i det kærlige rum der er her i byen, for alle de ting jeg har skabt i mit liv, og for at jeg har lært at leve et liv der skaber alle de muligheder som jeg har.

Det har nemlig ikke altid været således, men jo mere jeg har lært at leve efter mit hjerte og lytte til det, jo mere jeg har valgt at følge min egen vej og ikke flokkens, jo mere har jeg formået at skabe det jeg virkelig ønsker i mit liv. Og det gør mig så uendelig taknemmelig på en måde der gør at jeg nu sidder her med tårer i øjnene.

Lige om lidt kalder den danske hverdag igen, men det er en hverdag jeg selv har valgt, en hverdag hvor jeg får lov at leve mine inspirationer og hjælpe andre igennem mentorsamtaler med at forme, leve og udleve deres indre kald og drømme. Det giver mig uendelig meget glæde at min egen rejse nu kan komme så mange andre mennesker til rådighed igennem de samtaler jeg har med dem. Og jeg elsker at se hvor meget de rykker sig mod det liv de ønsker.

De 3 ugers fordybelse her i Assisi har gjort at jeg endnu engang er landet i et dybere lag af mit hjerte. Mit hjerte har været åbnet, renset og fyldt igen fra kærlighedens sprudlende og nænsomme kilde. At sige ja til at bo i Assisi i 3 uger er også et ja til at gå i dybden på godt og ”ondt”. Med ”ondt” mener jeg ting/oplevelser der kan synes eller opleves mindre behagelige. Det er også sket denne gang, og jeg takker af hjertet for den læring jeg tager med mig hjem, og den endnu dybere indre ro jeg tager med mig til Danmark. Og indrømmet, så er jeg taknemmelig for at den har været blidere denne gang end sidste år hvor Martin og jeg var i Assisi, hvor besøget involverede flere hospitalsbesøg 😉

Det er både med vemod og glæde at jeg ser mod at vi senere på ugen skal hjem igen til Danmark. Men uanset er det med kæmpe taknemmelighed i hjertet over, at jeg har et sted jeg har vemod at rejse fra, og at jeg har et hjem og en dagligdag jeg glæder mig til at komme retur til 

By | 2020-03-02T20:01:40+01:00 marts 2nd, 2020|Inspirationer, Næstekærlighed, Præstinde|0 Comments

Leave A Comment