Sidste dag med kliken….

//Sidste dag med kliken….

Sidste dag med kliken….

Sidste dag med kliken føler jeg næsten lyst til at sige… I dag er min sidste dag her i Assisi – i morgen tidlig (det kan man vel godt kalde kl. 8.30 uanset om man er et B-menneske) drager jeg mod Rom og senere mod Danmark 

Det har været et magisk ophold og med dybe rejser i mit indre. Ting jeg troede jeg skulle, har jeg ikke gjort, og andre ting jeg ikke havde forventet, har jeg gjort. I går sagde jeg farvel til San Damiano og brødrene der, og i dag har jeg været forbi både Klara og Frans og sige farvel. I sidstnævnte har jeg også været til Vesper – min sidste i denne omgang – med de fransiscanske brødre som jeg er kommet til at holde så meget af 

Jeg har været ret anonym her i Assisi da jeg mest har haft lyst til at være i mit indre og ikke så meget i det ydre. Men alligevel har jeg især den sidste uge oplevet genkendelser, både fra brødrene, medarbejder i kirkerne, mine med-kirkegængere og de lokale forretningsejere  Det er super hyggeligt og har i endnu større grad fået mig til at føle mig hjemme.

Sikkert fordi jeg har spurgt et par gange om hvor dagens tekst er, kom en af brødrene der har hjulpet mig et par gange, hen til mig her til aften for at vise hvor det var. Jeg nåede ikke engang at spørge – thi hi.. Når man bliver genkendt som novicen  

Det er med en blanding af kæmpe taknemmelighed og tristhed at jeg tager herfra denne gang, men allermest taknemmelighed   Jeg må indrømme at da jeg sad nede i krypten her til aften (hvor Frans ligger) og skulle sige farvel, fik jeg tårer i øjnene. Lige inden havde jeg lige fået virkelig smuk fysisk gave af en af brødrene som jeg tager med mig hjem, og taknemmeligheden over det hele overvældede mig pludselig..

Jeg har slet ikke fået delt de historier jeg havde tænkt mig, så de kommer formegentlig når jeg er kommet hjem. For nu så siger jeg af hjertet tak for alt til Assisi, måske vi ses igen, måske ikke, men du vil altid være med mig i hjertet   

Nu skal den sidste aften nydes sammen med kattene 

Så meget kærlighed og fred og velsignelse herfra
Pax et Bonum

Image may contain: 1 person, smiling, close-up

By | 2018-09-14T13:23:14+01:00 juli 23rd, 2018|Præstinde|0 Comments

Leave A Comment