Ritualer – definitioner

/Ritualer – definitioner
Ritualer – definitioner 2019-05-27T21:04:36+01:00

Definitioner

Ritual eller ceremoni?
Ordene ritual (rite) og ceremoni bruges meget i flæng, men har nogle subtile og kulturelle forskelle. Hvis man dykker helt ned i betydningen af ordene, så er der en forskel, selv om det ikke gør den store forskel hvad du selv kalder det.

Rite beskriver en enkel handling, hvor riter er flere handlinger. Ritual er udførelsen af denne eller disse handlinger. Det forventede resultat af et ritual er enten ukendt eller uforudsigeligt. Magi-arbejde er mere brugt i ritualer end i ceremonier inden for de hedenske traditioner.

Hvor en ceremoni ofte er bygget omkring en bøn om velsignelse eller tilstedeværelse af en guddom, er et ritual mere brugt til at bede om tjenester eller forbøn i en hvis grad for at noget bestemt skal ske.

Ceremoni kan have mennesker der vidner uden at deltage aktivt som fx bryllupper, begravelser og dåb. Et ritual derimod involverer kun dem der deltager, og har en rolle i ritualet, og tillader sjældent andre der ikke ”hører til” at deltage.

Magi
Magi udført med udgangspunkt i Gaia, vores moder, er naturlig. Det udfolder sig fra livsenergien, og dens effekt følger naturlige mønstre og adlyder naturens love. Magi kan næsten defineres som kunsten at skabe tilfældigheder i overensstemmelse med intentionen. Magi handler rigtig meget om den intention der ligger bag. Harmoni med naturen, symbolisme og intentionalitet er fx de essentielle principper bag ved druide magi. Livsenergien følger intentionen, uanset om du er bevidst om det eller ej. Magi smitter af på den der udfører den, så det betyder i høj grad noget, hvordan du vælger at bruge den.