Passiontest

/Passiontest
Passiontest 2018-11-12T13:30:58+01:00

“The Passion Test” er en simpel men meget kraftfuld og effektiv måde at blive klar på de 5 ting der betyder mest for dig samt en process i hvordan du prioriterer dem i dit liv.

Passionstesten giver klarhed på hvad det er du ønsker dels at have i dit liv og dels at skabe i dit liv. Denne klarhed gør at du fokuseret kan arbejde med det dagligt, og dermed øge bevidstheden omkring det du ønsker at tiltrække i dit liv og det du ønsker at skabe.

Passionstesten er for dig der kan sige ja til bare et af disse udsagn:

Jeg føler mig ikke sikker på hvad jeg vil i mit liv.
Jeg har så mange muligheder, og jeg har svært ved at vælge.
Jeg ved hvad jeg vil, men glemmer at prioriterer det.
Jeg ved hvad jeg vil, men lader mig distrahere af andre spændende ting.
Der er så meget jeg gerne vil, men jeg ved ikke hvor jeg skal starte.
Hvis du kan nikke genkendende til bare et af ovenstående udsagn, vil Passiontesten give dig det der skal til for at du kan navigere mere målrettet i din hverdag.

I vores hverdag er der så mange input og valgmuligheder, at vi nogle gange vælger ting der umiddelbart virker spændende, men der egentlig ikke gør os glade. Dine passioner er dit indre GPS-system, der guider dig i dit liv. Passionstesten er et værktøj der hjælper dig med at få kontakt til dit indre GPS-system, og det der er vigtigst for dig. Den giver dig dermed en endnu stærkere GPS til at guide dig igennem junglen af muligheder, således at du altid vælger det der giver dig den største glæde.

The Passion Test er skabt af Janet Bray Attwood and Chris Attwood, og beskrevet i deres NY Times bestseller “The Passion Test – The Effortless Path to Discovering Your Life Purpose” (paperback: Plume, September, 2008).

“When you are clear, what you choose to have show up in your life will, and only to the extent you’re clear. The Passion Test is a simple, powerful process to get that clarity.”

Jeg prøvede selv Passionstesten første gang i januar 2014, og har efterfølgende arbejdet med den flere gange til stor glæde og manifestation. Det er en af mine passioner at hjælpe dig tilbage til dit hjerte, så du får kontakt med din indre GPS. Så hvis dette føles sandt for dig, så kontakt mig her.

Jeg afholder både 1-til-1 Passionstest, og 3 timers workshop om passiontesten. 1-til-1 sessioner foregår enten via skype-/Zoom-video over 2 dage med 1-1½ time per session eller fysisk  i Randers med enten 2 dage med 1-1½ time per session eller en 2½-3 timers session.

Jeg glæder mig meget til at hjælpe dig med at finde og genopdage lige netop det der er allervigtigst for dig.

Fordi livet skal leves med passion ♥

Janet Attwood om Passionstesten:

Hvad andre siger om Passionstesten ♥

“Det har været en fornøjelse at få lavet passionstest hos Thirajane.
Thirajane er utrolig let og behagelig at snakke med. Vi lavede øvelserne over Skype og hun fangede lyn hurtigt hvornår jeg tænkte med min hjerne, og hvornår jeg mærkede efter med hjertet. Det var meget betryggende for mig at blive set, holdt og hjulpet på den måde, så jeg kunne være sikker på at mine ord og valg kom fra hjertet og ikke hovedet. Jeg har nemlig hidtil været et ‘hovedmenneske’ meget analytisk tænkende, og det falder jeg tit i når jeg bliver spurgt om noget.

Det var især øvelsen med at lave markører efter de 5 udvalgte passioner, der rykkede noget for mig.
Jeg lever i forvejen meget i tråd med mine passioner. Det at få sat markører på, gjorde at jeg oplevede vildt meget gejst og motivation til at udleve mine drømme til det fuldeste.

Jeg var helt høj efter sessionen og havde energi til at prioritere og rykke på flere af markørerne.
Jeg holder jævnligt øje med dem og det giver en særlig glæde, når jeg opdager, at jeg lever mere og mere i samspil med mine passioner.
Jeg kan sagens forestille mig at jeg vil lave en ny passiontest en gang årligt for at være i tråd med både min personlige – og forretningsudvikling.”

Pia Luxhøj Støvring, Den kærlige have
_________________

“Det er faktisk et ret genialt værktøj til at ordne de ting man ønsker i sit liv eller ønsker at gøre. Man finder nemt ud af, hvad det er for nogle af dem man må prioritere og hvilke, der faktisk ikke har den store betydning alligevel og man derfor ikke behøver at bruge så megen tid og energi på.

Jeg synes også at det er ret fikst, dette med “markørerne”, pejlemærkerne, for at man kan se om man lever sin passion. Det gør det meget nemt at tjekke om man har fokus dette rigtige sted.

Thirajane er rigtig go’ til at støtte og vejlede og hurtig til at fange når man tænker for meget og ikke føler efter. Og det hele gør hun på en meget kærlig, venlig og imødekommende måde.”

Carsten Jensen
_________________