fbpx

Mit møde med Gud

/, Præstinde/Mit møde med Gud

Mit møde med Gud

Da jeg var omkring 12 år gammel oplevede jeg for første gang bevidst at have kontakt med Gud.

Jeg er vokset op i en ganske almindelig familie. Men Gud og det at være kristen var ikke noget der var en del af min barndom eller noget vi egentlig talte om. Kun til jul var vi nogle gange i kirke, men resten af året var det ikke noget der blev nævnt eller var en del af vores almindelige familieliv. Først som voksen fandt jeg ud af at begge mine forældre også bad Fader Vor da jeg var barn.

Da åbningen til Gud skete, begyndte jeg af egen vilje at søge mere information om det. Dengang havde vi ikke computere eller internet som i dag hvor man kunne google alt muligt, og i virkeligheden ved jeg slet ikke om jeg var ”voksen” nok til at tænke det dengang. Men jeg havde i hvert fald adgang til skolebiblioteket, og der søgte jeg i mine frikvarterer.

I virkeligheden vidste jeg jo knap nok hvad det var der skete. Jeg havde ingen reference eller nogen at tale med det om. Måske jeg har talt med hestene om det, for det var omtrent dengang hvor jeg også begyndte at gå til ridning, og hestene talte jeg med om mange ting.

Stille og roligt blev jeg guidet til at finde Fader Vor, som det lå mig meget på sinde at lære udenad. Jeg husker også at jeg blev opmærksom på Trosbekendelsen, men dens energi havde jeg det allerede svært med dengang, og jeg er aldrig rigtig blevet gode venner med den. Jeg lærte den kun fordi jeg skulle da jeg blev konfirmeret.

Fader Vor blev vigtig for mig i mine første år efter åbningen til Gud, og da jeg kom til konfirmationstiden, var jeg vist en af de få der valgte at blive konfirmeret bevidst i forhold til at sige ja til Gud, og det var den eneste ydre udgave jeg kendte til på den tid. De fleste fra min årgang gjorde det også dengang i slutfirserne for at få festen.

I ca. 34 år har denne bøn fulgt mig gennem mange dele af mit liv. Allerede fra jeg var 12-13 år blev den en fast aftenbøn, og siden hen har den været med til livets begyndelser, slutninger, chok, glædes situationer og meget meget mere.

I dag kører den ren på automatik. Jeg skal i virkeligheden slet ikke tænke over at sige den, den kører automatisk når jeg starter med de første ord. Da jeg var 12-13 år og skulle lære den, brugte jeg min koncentration på at lærer ordene og lærer dem udenad, så jeg kunne huske dem. Men jeg havde dem også på et stykke papir.

I dag skal jeg koncentrere mig om at tænke over hvad det er jeg siger. Altså at fokusere bevidstheden på hvad det er jeg siger, og hvad det er det betyder. I flere år er Fader Vor blevet en form for bevidst meditation som jeg bruger dagligt ved at fokusere på det jeg siger, og jeg har også med årerne tilpasset den så det matcher mig og den jeg er nu.

Ikke at den er forandret sig så meget, for lige så mange år det har taget at få den til at sidde fast, lige så mange år tager det at afprogrammere den gamle og erstatte det med nye og mere passende ord.

Det er mange år siden at jeg stoppede med at tænke Gud som min fader, og jeg tror også at Gud eller den guddommelige verden er i alt (og ikke kun i himlen), men sætning for sætning kommer min nye bevidsthed igennem når jeg bevidst fokusere på bønnen som bøn og meditation.

Når jeg beder fadervor når jeg skal i seng og er træt, og jeg ikke er bevidst om det, er det stadig den gamle der kører på afspilleren

————-

SKAB DIT PERSONLIGE ”FADER VOR”

I morgen åbner jeg op for tilmeldingen til et nyt onlinekursus der hedder ”Skab dit personlige ”Fader Vor””. En onlinestudiegruppe, hvor vi over 9 gange gennemgår de enkelte sætninger i bønnen Fader Vor, og sætter dem i relation til vores liv og til den livsforståelse vi har med os nu.

Rejsen er med udgangspunkt i den enkeltes forståelse, og brugen af de enkelte dele af bønnen i hverdagen, så det ikke bare er en tekst du siger automatisk, men at den fremadrettet får dig til at bruge den mere bevidst.

For Fader Vor er i virkeligheden en af de mest kraftfyldte bønner der findes.

Dette er for dig der længes efter en dybere kontakt med dig selv og den guddommelige verden. Uanset om du kan Fader Vor udenad, sporadisk eller blot har lyst til at lære denne bøn at kende fra et nyt perspektiv end den du måske tidligere har hørt.

Læs mere her

By | 2021-05-12T22:51:15+01:00 maj 11th, 2021|Næstekærlighed, Præstinde|0 Comments

Leave A Comment