Julemeditation 2018

/Julemeditation 2018
Julemeditation 2018 2018-12-24T03:12:27+01:00

Find gerne et stille og roligt sted, hvor du kan sidde uforstyrret. Inden du starter meditationen, så træk vejret dybt 2-3 gange, og mærk hvordan julefreden sænker sig over dig inden du starter med selve meditationen.

Forslag til meditation julenat ved midnatstid

Sid i mørket i stilhed med lukkede eller ufokuserede øjne og mærk hvordan rummet omkring dig renses for lys, således at der bliver helt mørkt.

Forestil dig nu hvordan en flamme af lys fødes i dit hjerte.

Oplev hvordan denne flamme bliver større og større.

Lad den fylde mere og mere af din fysiske krop indtil du til sidst er ét med dette lys.

Forestil dig så hvordan dit indre lys udvides til at rumme det værelse du sidder i, hele din bolig, din by, dit land og til sidst hele jordkloden.

Sid et lille stykke tid, mens du fornemmer hvordan det lys der blev født i mørket i dig, det lys der er dig, nu oplyser hele jorden.

Når det føles rigtigt for dig, trækker du stille og roligt din energi hjem til dig selv, mens du mærker livets og lysets puls i og omkring dig.

Når du har din energi helt hjemme i dig selv, i din krop, bevæger du stille dine fødder og hænder. Og når du er klar kan du åbne dine øjne og fornemme kærligheden strømme igennem dig denne julenat.