Hvordan en kærlig handling til ét dyr, kan gøre en kæmpe forskel for mange

/, Næstekærlighed, Uncategorized/Hvordan en kærlig handling til ét dyr, kan gøre en kæmpe forskel for mange

Hvordan en kærlig handling til ét dyr, kan gøre en kæmpe forskel for mange

Dette blogindlæg har taget mig længere tid at skrive pga de svære oversættelser fra den åndelige verden og billeder til skriftsproget, så jeg håber virkelig at du kan få blot en my-del af det smukke univers jeg forsøger at beskrive nedenfor.


Det er vidst ikke nogen hemmelighed blandt dem jeg kender hvor meget jeg elsker dyr, og hvor stor en del dyr er af mit liv.

I disse dage har jeg en af vores høns inde på kontoret, da hun er blevet syg. Hun er en af de eks-burhøns vi tog til os sidste år, og nok den af dem der står mit hjerte nærmest, selv om man jo ikke må gøre forskel på sine ”børn” eller noget 😉 🙂

Dette, og en snak jeg havde med en ligesindet i sidste uge, fik mig til at tænke på en oplevelse jeg havde i december måned, hvor jeg kommunikerede med en lille uge gammel hundehvalpe-pige over flere dage. Jeg har i mange år, ja vel det meste af livet, haft evnen til at kunne kommunikere med dyr, og i de senere år hjulpet dyr og mennesker med at kommunikere sammen. I dette specifikke tilfælde var det i forbindelse med at hundehvalpen var ved at give slip på livet, så jeg fulgte med den over på den anden side, mest for at vise den hvor dejligt der også er der. Det er lidt svært at direkte oversætte kommunikationen mellem dyret og mig, da dette foregår i billeder og følelser, men jeg vil alligevel prøve.

Jeg kan kommunikere med dyr på to forskellige måder og sikkert flere, men dette er de to jeg selv er opmærksom på. Den ene er direkte telepati der foregår når jeg er i fysisk kontakt eller i samme rum med dyret, og den anden er når jeg sidder meditativt og tager kontakt med dyret i den åndelige verden.  Sidstnævnte er lettest for den reneste kommunikation, og det var også denne måde jeg kommunikerede med hundehvalpen, da den var på Sjælland og jeg i Jylland.

Nu til historien.

Jeg havde som tidligere nævnt valgt at vise hundehvalpen den ikke-fysiske verden, så den kunne se hvor dejligt der er der, så der var et åbent valg for den i forhold til at give slip på den fysiske krop som den kæmpede for at blive i. Det er som regel mig der skaber et billede som jeg så inviterer dyresjælen med ind i, og typisk så blandes mine og dyrets billeder til et samlet resultat/billede som dyret og jeg deler. På samme måde var denne lille bitte hundehvalp heller ikke dens aktuelle fysiske størrelse på den anden side, men i en udgave af den, som sjælen er i den åndelige verden. Det samme er i øvrigt gældende med mennesker imellem inkarnationer.

En af de store grunde til at denne hundehvalp ikke gav slip på det fysiske liv, var al den kærlighed der var omkring den, og blev givet til den fra dens fysiske menneskefamilie. Den nød det så meget, at den valgte at hænge i lidt længere, selv om kroppen egentlig var klar til at give slip.

Da jeg den sidste dag mødte hende (hundehvalpen) inde på sjæleplanet, trak hun mig ivrigt hen til et nyt sted i ”billedet”, som hun ville vise mig. Det viste sig at være en kæmpe stråleformig masse – lidt a la hvis du forstiller dig en kæmpe søjle af lysenergi der stråler uendeligt højt oppe fra og ned til den ”jord” vi stod på, på det åndelige plan. Denne stråle viste sig at være hendes gruppesjæl – den sjæl som hun er en del af i det øjeblik hvor hun og jeg mødtes. Jeg blev inviteret ”indenfor” i denne stråle (ikke at jeg gik ind i den, men jeg blev alligevel en del af den mens jeg kommunikerede med den), og her er det så at jeg på ingen måde kan beskrive det ufattelig smukke og kærlige jeg oplevede i kontakten med dette lysvæsen/gruppesjæl ♥

Det er en oplevelser der sidder i mit hjerte og mit sind, og bare erindringen om det giver mig gåsehud og tårer i øjnene – og jeg fyldes af en dyb taknemmelighed for at have fået denne oplevelse.

Budskabet var både til mig og til hende der ”ejede” hunden.

”Al den kærlighed du vælger at give til et dyr, kommer alle de andre dele af dennes gruppesjæl til gode. Du skal vide at den kærlighed du overstrømmer et levende væsen med, hæver den samlede frekvens for gruppesjælen, og hjælper de mange traumatiserede dele af sjælen med at heale. Du skal vide at vi er enormt taknemmelig for den kærlighed du giver, og at det gør en kæmpe forskel.”

(pyha sidder stadig med tårer og kæmpe kærlighed i hjertet nu hvor jeg skriver det)

Der var mange flere beskeder og smukke kærlige indtryk, som jeg stadig har i mit hjerte, men dette er det vigtigste og det jeg ønsker at dele med jer ♥

Budskabet fra den åndelige verden var; al den kærlighed vi giver til det enkelte dyr kommer med i den samlede ”pulje” for gruppesjælen, og kommer dermed også de mange andre dele af dyrets gruppesjæl til gode. Det vil sige, at når jeg fx vælger at adoptere eks-burhøns og overøse dem med kærlighed, give dem et (for dem) paradisisk liv i forhold til hvad de kom fra, så kommer det alle deres søstre, der ikke fik denne mulighed, til gode. Og det giver mig så uendelig stor glæde at vide ♥

Jeg har i forbindelse med dette blogindlæg, forsøgt at finde åndsvidenskabelig litteratur mv. både i bøger og på nettet omkring dyrenes gruppesjæl, og dette er nok det der indtil videre beskriver bedst det jeg oplever:

” På samme måde som et menneske har en personlighed, mens det er i inkarnation, har hvert enkelt dyr i dyreriget det også, men disse ”personligheder” er ikke som hos mennesket udgået fra en selvstændig sjæl eller individualitet, men fra en gruppesjæl, som har mere end én ”personlighed” i inkarnation på én gang på det fysiske plan. Der kan være flere eller færre i inkarnation afhængig af, om dyret udviklingsmæssigt tilhører lavere- eller højerestående arter. Når dyrets lavere aspekt eller ”personlighed” dør, går dyret derfor tilbage til sin gruppesjæl, og alle de erfaringer, dyret har indsamlet i sit fysiske liv, kommer derfor alle senere fødte ”personligheder” fra samme gruppesjæl til gode. Det er den form for gruppebevidsthed, man kalder instinkt. Hver enkelt ny gruppesjæl indeholder efterhånden færre og færre individer efterhånden som udviklingen skrider fremad. For de højerestående pattedyrarters vedkommende er der kun ganske få. Til sidst er der kun er ét eksemplar eller én ”personlighed” tilbage, som herefter bliver bevidst om, at den er adskilt fra gruppen. Derved sker individualiseringen, hvor en ånd (monade) forbinder sig med den adskilte personlighed via en individuel sjæl, og den fødes derefter ikke mere som dyr, men som menneske.” Kopieret ind fra http://www.visdomsnettet.dk/o-2120/

Hvis du har lyst til at læse en beskrivelse fra en af andre mennesker jeg har hjulpet med kontakten til deres dyr, så kan du læse mere her: https://www.thirajane.dk/images/Dyrekommunikation/Anbefaling-dyrekommunikation-fra-Lisbeth-Krsgaard.pdf

Af hjertet tak fordi du havde lyst til at læse med ♥

By | 2016-09-11T16:34:38+01:00 september 11th, 2016|Dyr, Næstekærlighed, Uncategorized|2 Comments

2 Comments

  1. Tina 12. september 2016 at 13:33 - Reply

    Kære Thirajane, af hjertet TAK for delingen, og hvor giver det bare mening!!! Tusind tak for du har hentet disse oplevelser og vidunderligt omsat til menneskesprog. Ikke nok med at jeg havde nemt ved at forstå det du beskriver, jeg kunne simpelthen også MÆRKE kærligheden og SE billederne <3
    Jeg græd af budskabet, så rørt og bevæget, så meget fyldt af kærlighed, at jeg nu kan integrere din oplevelse i mit eget dyrehviskerliv. Du en engel som har vist mig endnu en vej ind i dyresjæleforståelsen, så jeg endnu bedre kan møde dyrets sjæl næste gang jeg møder en tilfældig hund på gaden, eller en høne eller et rådyr mv. Af hjertet tak, du kære smukke sjæl. Er taknemmelig for at kende til dig <3

    • Thirajane 21. september 2016 at 16:27 - Reply

      Tak for din smukke kommentar kære Tina <3 Er så glad for at dele denne oplevelse, da den også var utrolig smuk for mig, og den netop viser at det gør en forskel selv om man kun kan hjælpe et enkelt dyr <3 Tak fordi jeg måtte dele den med dig <3

Leave A Comment