Forbøn

/Forbøn
Forbøn 2018-11-30T02:01:35+01:00

Jeg har siden jeg var ung været ret god til at bede for andre. Der var engang en veninde der sagde, at hvor andre havde den gammeldags modemsforbindelse til Gud/Universet, så havde jeg en bredbåndsforbindelse (ja det var så dengang bredbånd var det hurtigste ).

Siden er der sket mange ting, og mit verdensbillede har forandret sig og ligeledes det med at bede for noget bestemt. Nu laver jeg primært taksigelses-bønner for mig selv, selv om jeg i personlige krister beder dagligt ”Vær hos mig”.

Så hvorfor vælger jeg så at tilbyde at bede for andre igen?

  • Fordi jeg mærker indefra, at jeg skal stille mig til tjeneste,
  • Fordi jeg mærker at kombinationen mellem min manifestationsevne og kontakt med Universet samt den stærke indstrømning jeg har fået adgang til efter 6 uger i Assisi nærmest kræver at blive brugt til menneskehedens tjeneste,
  • Fordi min egen indre gudskontakt/energi er forstærket meget pga de mange års intens bøn og mine pilgrimsrejser til energisteder verden rundt, og selvfølgelig
  • Fordi jeg har fået positiv feedback på de mennesker jeg har bedt for, og derfor ønsker at hjælpe endnu flere.

Det er vigtigt for mig at påpege at min forbøn ikke sker for et bestemt resultat (som fx jeg ønsker 20.000 kr. eller en ny bil osv) som måtte være ønsket af personligheden. Jeg beder altid for det guddommeligt perfekte for den pågældende og den blidest og kærligst mulige løsning således at det underliggende og oprindelige behov bliver mødt, og for at Universets vilje ske således at det bliver det bedste for både individet og helheden.

Hvordan foregår det?

Jeg beder forbøn for andre den 2. søndag i hver måned. Der samler jeg de modtagne forespørgsler sammen.

Du sender en email til mig senest lørdagen inden til glad@thirajane.dk med ”FORBØN” i titlen. Såfremt du har en meget akut forespørgsel på forbøn – så skriv “FORBØN – AKUT” og så kigger jeg på det.

Du skal skrive kort og klart hvad du ønsker forbøn for. Jo kortere og klart du selv kan gøre den, jo mere er du sikker på at energien bliver som du gerne vil have den sendt ud. Herefter indbetaler du kr. 30 på MobilePay 64126. Skriv dit navn + “Forbøn” i overførslen. Har du ikke MobilePay kan du også lave en bankoverførsel. Din forespørgsel er modtaget af mig når du modtager en email retur med ”Modtaget”. I samme email skriver jeg også hvornår jeg vil bede for dig. Vid at min kærlighed er til din rådighed når jeg har svaret ”Modtaget” ♥

Pris kr. 30,-.

En gang imellem laver jeg dage hvor jeg hjælper med gratis forbøn. Hold øje med disse i min kalender ♥