fbpx

Efterårsjævndøgn – en overgang fra det ydre til det indre

/, Præstinde/Efterårsjævndøgn – en overgang fra det ydre til det indre

Efterårsjævndøgn – en overgang fra det ydre til det indre

Efterårets gaver

Så nærmer sig tiden, hvor efteråret inviterer os dybere og dybere ind i sin favn. Efter at vi i flere måneder har været mest i det ydre både rent fysisk, psykisk og mentalt, er det tid til næste trin i årshjulet. Bevægelsen indad.

Da jeg var barn og ung, og faktisk et godt stykke op i mine voksne år, brød jeg mig slet ikke om efteråret. Det var koldt, regnede meget og var blæsende, og jeg havde bare svært ved at se noget godt i den sæson. Vinteren elskede jeg pga. den magiske sne, foråret pga. det fantastiske sceneri når det hele springer ud, og sommeren pga. varmen og den energi den bragte med sig (sikkert også sommerferien). Det eneste, der kunne blødgøre mit forhold til efteråret, var at jeg var oktober-barn, så det at jeg havde fødselsdag gjorde, at der var noget godt ved efteråret.

Først for ca. 15 år siden begyndte jeg at værdsætte og elske efteråret, dets farver og i særdeleshed dets energi. For i efteråret, og måske især ved efterårsjævndøgn, klikker årshjulets urskive ind i et nyt hak. Som vi kan observere i det ydre med træernes og planternes langsomme tilbagetrækning, på samme måde kan vi begynde at mærke, hvordan vores eget indre ur og bevægelsesmønstre begynder at forandre sig, og en begyndende tilbagetrækning og refleksion sker i de fleste af os. Det er ikke et pludseligt skift fra udadvendt til indadvendt, men en overgangsperiode, hvor nødvendigheden af at gå indad for at reflektere bliver større og større i mennesket.

Her i Ebeltoft kom der pludselig frost i sidste uge, hvilket øjeblikkeligt stoppede livet for alle de kuldefølsomme planter i haven. Fra en dag til en anden døde de. Men samtidig er der i haven blomster og planter, der stadig vokser på livet løs uanfægtet af at der var frost forbi. De fortsætter deres vækst i det ydre, og suger alt den livsoplevelse til sig, som de på nogen måde kan komme til, indtil vinteren for alvor bider sig fast og de sidste også må give efter, og flyve ind i evigheden efter et smukt bidrag i vores fysiske verden.

På samme måde sker det også for os mennesker. Nogle der elsker indadvendthed, trækker sig hurtigt indad, og andre der er mere udadvendte og ikke helt færdige med at suge til sig, står som blomsterne og vender fokusset udad, indtil også de må overgive sig til det indre årshjul, og trække energien mere indad. For uanset om vi er introverte, ekstroverte, indadvendte eller udadvendte, så er opskriften ens for os alle. Vi kan ikke undvære en form for tilbagetrækning og kiggen indad, hvis vi skal fungere optimalt i vores krop, sind og ånd.

Så hvad er det denne tilbagetrækken og indadvendthed kan gøre for os, og hvorfor er det vi har brug for den?

Årshjulet er på en måde som pendulets bevægelse imellem to yderpunkter. Disse to punkter er aktivitet og hvile, og vi har brug for begge to inden for både det fysiske, det mentale, det psykiske osv. Hvis vi hele tiden er i aktivitet, ville vi ”brænde sammen”, og hvis vi hele tiden er i hvile, ville vi også ”brænde sammen”, fordi vores system er bygget op til at veksle imellem disse tilstande. Uden aktivitet intet liv, uden hvile intet liv.

Sommerhalvåret er aktivitet og vinterhalvåret er hvile, og jævndøgn er på mange måder balancepunktet imellem disse yderpunkter i pendulet.

I foråret såede vi frøet/ideen/tanken. Hen over sommeren har vi vandet, gødet og tilføjet solens belivende stråler. Nu har vi enten høstet eller også er vi i gang med at høste det vi såede i foråret, og derfor er efterårsjævndøgnsenergien så vigtig.

For fik vi egentlig det vi ønskede fra det vi såede?

Måske særligt i år har der været andre omstændigheder, der har præget alle vores liv, og ændret på de naturlige processer, som vi som mennesker ”plejer” at skabe ud fra. Derfor er det om noget tidspunkt nu vigtigt at stoppe op, kigge på det halve år der er gået, og finde ud af hvordan vi nu vil gøre fremover. Vil vi fortsætte på samme måde eller skal der skabes forandringer. Er der noget, der ikke skal med videre i det nye kredsløb, og er der andet vi ønsker at tilføje?

Efterårsjævndøgn er på mange måder en ”glemt” sol-højtid, men er ikke desto mindre lige så signifikant som de andre 3. Selv om solen og det nye solår (og dets intentioner) fødes til vintersolhverv, så er det allerede nu ved efterårsjævndøgn, at vi vælger det, der skal befrugte det nye liv, der fødes til vintersolhverv. Intentionen for skabelsen er det vigtigste, for uden den ville vi slet ikke sætte noget i gang.

Vi er som menneskehed på mange måder brat blevet hevet ud af en form for vanebevidsthed i år. Meget få er gået igennem 2020 uden på nogen måde at have været igennem det ene eller det andet, der har skabt en forandring og igangsat en indre (og måske ydre) oprydning. Det er helt naturligt, for i tider, hvor der skabes store forandringer, kræver det også, at vi rydder op i såvel indre som ydre skabe, og det der ikke længere kan komme med videre, må ud. Nogle gange bogstavelig talt.

Derfor er dette efterårsjævndøgn også vigtigt, da refleksion er yderst nødvendigt i sådanne situationer. Er vi færdige med oprydningen? Er der mere vi kan/skal gøre? Skal vi fylde på den ydre scene, skal vi fylde på de indre scener eller skal vi gøre begge? Hvad er DIN vej uagtet hvad alle andre måtte vælge – og hvad er første skridt og første tanke til at sætte din specifikke skabelse i gang?

Efterårsjævndøgn falder i år i Danmark i dag tirsdag den 22. september.

Du kan læse mere om hvordan du kan fejre efterårsjævndøgn her:

Med ønsket om en dyb og vidunderlig efterårstid, og et magisk og lykkebringende efterårsjævndøgn!

Pas godt på jer selv ♥

I kærlighed Thirajane

By | 2020-09-21T22:52:43+01:00 september 22nd, 2020|Inspirationer, Præstinde|0 Comments

Leave A Comment