Efterårsjævndøgn 23/9 2019

/, Præstinde/Efterårsjævndøgn 23/9 2019

Efterårsjævndøgn 23/9 2019

I morgen, på efterårsjævndøgnsdagen, drager jeg på tur med præstinde-tasken for at fejre EFTERÅRSJÆVNDØGN. Der er planlagt forskellige ritualer og ceremonier på forskellige steder, og jeg glæder mig.

I Danmark falder efterårsjævndøgn mandag den 23. september kl. 9.50. Efterårsjævndøgn er i folkemunde normalt kendt som dagen hvor dag og nat er lige lange, men rent faktisk sker dette et par dage efter, således at vinteren og mørket først begynder at få overtaget den 26. september i år. Forskellen er om man måler når solen dukker op i horisonten eller om der måles på at den midterste del af solens skive er oppe. Sidstnævnte er det der sker ved forårs- og efterårsjævndøgn.

23. september 2019 er dagen 12 timer og 11 minutter lang. Uanset de ca. 10 minutter fra eller til, så markerer efterårsjævndøgn den tid på året hvor dagen giver efter for natten, og de mørke timer bliver flere og flere, for til sidst at kulminere den 21. december til vintersolhverv.

Fejring af efterårsjævndøgn er efterhånden blevet mere og mere populært, og det glæder mit hjerte at flere mennesker begynder at ære de naturlige rytmer i året, naturen og mennesket. Jeg har allerede i mandags delt omkring hvad du kan bruge tiden til, men her får du lidt flere praktiske tip til hvordan du kan bruge dagen.

Sådan kan du fejre Efterårsjævndøgn.

  • Arbejde i den indre verden nu og fremefter er endnu mere gunstigt til at fremskabe de ting vi ønsker. Sommerhalvåret fra forårsjævndøgn og indtil efterårsjævndøgn er meget aktiv og udadvendt, hvor vinterhalvåret fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn er mere indadvendt og til eftertænksomhed. Du kan enten alene, sammen med andre voksne eller sammen med dine børn kigge tilbage på det sidste halve år.
    • Hvad er gået godt? Hvor har du virkelig haft det sjovt, lært noget og blevet klogere?
    • Hvordan er det gået med de ting du havde planer om i sommerhalvåret? Hvorfor blev de til noget eller hvorfor blev de ikke til noget? Hvordan har du det med resultatet eller det manglende resultat?
    • Hvis du ikke har fået skabt det du gerne vil, er det stadig interessant? Hvis, hvordan kan du det næste halvår begynde at forberede og tage skridt til at få det til at ske?
    • Er der noget i dit liv der skal have mere næring/opmærksomhed, og måske en tur mere i kredsløbet?
    • Er der noget der faldt ud på en anden måde end du havde forestillet dig, og ikke længere skal have energi, men kan falde til jorden som efterårets blade og blive til muld som kommende års frø kan vokse i?

Som jeg nævner næsten hver gang jeg snakker om ritualer, så er det rigtig godt at skrive de ting ned vi enten ønsker at skabe eller at sige farvel til på papir, og så brænde dem af efterfølgende.

  • Du kan også skabe et alter med ting fra efteråret. Ting der repræsenterer det du er taknemmelig for (gaver fra Jorden), og ting du gerne vil skabe fx repræsentere ved symboler, billeder eller tekster.
  • Du kan lave et vision board enten med udgangspunkt i dit liv generelt eller i et enkelt livsområde. Vision boards er rigtig gode værktøjer til at påvirke vores indre verden gennem underbevidstheden.
  • Du kan lave en udesidning eller på anden måde spørge naturen til råds.
  • Du kan lave en fin efterårs-mandala af blade og andet fra naturen.
  • Du kan lave et grid (mønster) af krystaller, sten eller lign. i din have (eller i naturen) mens du holder intentionen for noget du ønsker at sætte i gang. Lad den gerne ligge et døgns tid. På billedet til denne post ser du det grid/mandala jeg lavede i 2018 på min græsplæne.

Og så lidt ”Fun facts” om Efterårsjævndøgn:

  • Efterårsjævndøgn falder på ét tidspunkt samtidig i hele verden, men på forskellige lokale tidspunkter, i modsætning til fx nytårsaften der fejres kl. 0.01 i de enkelte tidszoner.
  • Den traditionelle høstfestival i Storbritannien blev fejret på den søndag der var nærmest Høstmåne (den fuldmåne der var nærmest Efterårsjævndøgn).
  • Efterårsjævndøgn markerede i perioden 1793-1805 Nytårsdag i den Fransk Republikanske kalender. Den første franske republik blev deklareret og det franske monarki afskaffet 21. september 1972.
  • Den traditionelle Øst-asiasiske kalender deler året ind i 24 sol perioder, og efterårsjævndøgn markerer midten af efterårssæsonen.
  • Almanak astronomen Geeorge  Greenstein sagde følgende ”Hvis solen kunne skrumpe ind til et stjerneagtigt punkt, og vi levede i en verden uden luft, så ville forårs- og efterårsjævndøgn virkelig have lige lange dag og nat.”

 

Rigtig glædelig efterårsjævndøgn ♥

By | 2019-09-22T20:54:01+01:00 september 22nd, 2019|Inspirationer, Præstinde|0 Comments

Leave A Comment